mandag den 11. juli 2011

Ene han i stort kuld

Den 6. Februar fik vi den dejlige besked at hvalpene var født. Vi havde talt lidt om at få en hanhund denne gang og efter at have rådført os hos kennelen blev vi styrket i at vores valg af hund skulle være en hanhund. Vi ville gerne undgå løbetid, hvor hunhunde ikke må gå til hundetræning og ikke må gå løs osv. Og der var lige en hanhund til os. En dejlig stor hanhund, som vi kastede vores kærlighed på ved første øjekast.
Vi mailede næsten dagligt med kennel Whizzbang og fik billeder sendt, så vi følte rigtig at vi kunne følge med i hvordan det gik med vores hvalp.
Vi tog på en retrieverudstilling for at hilse på Dorte fra Whizzbang og se nogle af deres hunde. Vi følte kemien var rigtig god og var glade for at vi kunne få en hvalp derfra.
Vores tidligere hund var fra en rigtig god kennel,hvor vi altid kunne ringe eller skrive en mail og forvente svar samme aften. Vi havde kontakt helt frem til efter Vi mistede Zalli. Kennel Tertzo er en rigtig god kennel,hvor alle hundene bor i huset og er godt socialiserede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar